23948sdkhjf

Lego bygger tredje kæmpe campus

Lego koncernen afslørede kort før nytår planer om endnu et stort byggeri i Billund, der skal være arbejdsplads for tusindvis af legomænd og -kvinder.

Byggeriet af det 43.000 kvm store kompleks, omtalt som ”Innovation Campus”, begynder ifølge en pressemeddelelse fra klodskoncernen i 2024, og åbningen er planlagt til 2027.

– Med Innovation Campus ønsker vi at skabe et virkelig inspirerende arbejdsområde, der giver os mulighed for fortsat at levere uimodståelige Lego bygge- og legeoplevelser til alle fans af LEGO – voksne og børn over hele verden, lyder ordene fra Julia Goldin, der har titel af Chief Product & Marketing Officer, i pressemeddelelsen om det store byggeri.

Nybyggeriet bliver placeret på Kløvermarken i Billund, hvilket gør det til virksomhedens tredje store campus i byen og indgår i planerne om markant udvidelse og opgradering af det globale hovedkvarter.

Heri ligger også, at en oprindelig plan om at bygge en kontorbygning i centrum af Billund er blevet ændret for at imødekomme den forventede vækst i antallet af medarbejdere.

Byggeriet bliver af Kirkbi A/S, Lego-familien Kirk Kristiansens holdingselskab.

Oven i nye 100.000 kvm 

Lego indviede sidste år det 54.000 kvm store Lego Campus i Billund, som er tegnet af C.F. Møller Architects og bliver arbejdsplads for cirka 2000 medarbejdere. Færdiggørelsen af bygningen faldt sammen med virksomhedens 90-års jubilæumsår.

I november markerede legetøjskoncernen så første spadestik på endnu et nyt campus-byggeri ved det danske hovedkvarter i Billund, Kornmarken Campus. Det 46.000 kvm store byggeri opføres i forbindelse med den eksisterende Lego fabrik på Kornmarken og samler 1.900 ingeniør-, kvalitets- og produktionsmedarbejdere fra syv forskellige lokationer i byen under ét tag.

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094